Rex han er vores et og alt, og vores første ilder. Han betyder meget for os, og han er blevet utrolig tam. Han bider ikke. Men han har stadig nogle mennesker han kan lide bedre end andre, og napper dem han ikke kan lide. Fx kan han ikke lide svigermor og en af mine veninder, men han kan godt lide Carstens onkel og min far.
Rex er en hyggeilder. Forstået på den måde, at han altid følger efter os, når vi går rundt. Hvis vi skal i bad, så skal han med. Hvis vi står ude i gangen og er ved at tage sko og jakke på, så står han henne ved døren og venter og tror han skal med ud. Og hvis vi begge sidder ved computeren, og han ikke liiiige får den opmærksomhed han vil have nu her, så kravler han da bare op til os og går på tastaturet.
Rex er ikke rigtig sådan en ilder, som gider og nusse og blive kælet. Nej fordi, når han er vågen så er hans vigtigeste missioner, at komme ind alle mulige steder, som han ikke kan, fx skraldespanden. Men når han ligger og halvsover, og man så tager ham op, så kan han da godt lide blive kælet lidt alligevel.
Efter vi har fået Freya er Rex faktisk blevet lidt mere rolig. Vi tror han egentlig synes det er meget hyggeligt at have sådan en dame boende. Han hvæser stadig af hende, hvis hun lige kommer til at lægge et af hans pive dyr et andet sted hen, end han har lagt det. Så kommer han straks løbende og tager det fra hende, og ligger det et andet sted hen han syntes er det bedste.
Når han leger/slås med Freya, plejer han bare at vende ryggen til hende eller også sætter/ligger han sig oven på det. Ved ikke om han syntes det er sjovt eller hvad. Men det er nok for at vise at det er ham som bestemmer her.
Rex har mødt alle de ildere vi har haft igennem tiderne. Og han er blevet venner med dem alle til sidst. Han er vores alfa-han, og de andre ved godt det er ham som bestemmer.